Psykoterapi


Psykoterapi


Har du lyst til at leve dit liv mere helt og har du brug for hjælp til at arbejde med det, der står i vejen?


Har du brug for en sparringspartner til at hjælpe dig med at få flere farver i dit liv eller til at arbejde emner som stress, angst, depression, traumer, meningsløshed eller noget helt andet?


Jeg tilbyder psykoterapeutiske samtaler i mit lokale i Nørre Snede, på telefon eller online til en reduceret pris, da jeg stadig er under uddannelse - lidt endnu.


Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID Academy og mangler blot den endelige eksamen og certificering.



I et fortroligt og roligt rum får du mulighed for at arbejde med det, der fylder, det der står i vejen eller blot det, du har lyst til at blive klogere på.


- Det kan være sorg, tab, traumer, svigt og oplevelser af ikke at blive set og mødt. Udforskning af hvem du egentlig er.


- Det kan være oplevelse af stress, angst og depression. Manglende mening, energi og glæde. Lyst til større selvindsigt og personlig udvikling.


- Det kan være bekymringer, uro, manglende retning og klarhed. Motivation for forandring og hjælp til at komme i rigtig retning, opnå mål og få energi til processen.


En blanding af det hele eller noget helt fjerde. Alt er velkomment.