28. november: Ny paragliderklub på Djursland

Onsdag den 30. november afholdes stiftende generalforsamling for en ny paragliderklub med base på Djursland. Generalforsamlingen starter kl. 19 på Fuglslev Bygade 3, Fuglslev, 8400 Ebeltoft.

Foreløbigt klubnavn: Aquilas Molbolensis (Molboørnene). Alle med en fugl i maven er velkomne!

 

28. november: Vejrørn

Heldigt for Cossack gled der i går så få kyllinger ned, at han ikke var for fed til at flyve i dag. De kære metrorolyver havde igen rodet med diverse vejrdata, og søndagen gav en smuk dag ved Fuglsø. Jeg havde et hold elever med på skrænten og sendte derfor Cossack ud på egen hånd, så han kunne nyde igen at få rigtig luft under vingerne. I løbet af få minutter var han en lille prik på himlen, der kort efter forsvandt.

I tyve minutter fortsatte jeg undervisningen og fløj derefter en en tur for at lede efter ham, men uden held. Først da jeg var landet og på vej op til bilen for at hente pejleudstyret, dukkede han op. Jeg gav ham et par godbidder og så var han på vingerne igen. Hans var i mellemtiden kommet ud på skrænten og havde udover sin paraglider taget den afrikanske rovørn Debbie med for at se, hvordan hun ville reagere på paraglidere og Cossack. Debbie hyggede sig tydeligvis indtil Cossack kom ud af himlen som en kanonkugle. En ørn havde invaderet hans territorie og det skulle den ikke gøre ustraffet.

Hans og jeg fik benene på nakken for at skille de to næbbede fætre ad, men de nøjedes med at sparke lidt ud efter hinanden og se farlige ud. Cossack var langt mere agressiv end Debbie, der vist aldrig forstod, hvad alt det postyr skulle til for og efter et par minutter med rejste nakkefjer var diskussionen forbi. Cossack gik på vingerne og Debbie kiggede på. Efter et par små gåture rundt mellem benene på måbende forbipasserende ville Debbie med ud og lege og for første gang havde vi to ørne på vingerne samtidig.

I starten hang Cossack højt over alle, mens Debbie holdt sig til skrænten og indbyggede hvilepauser, men efter et stykke tid på behørig afstand af hinanden, fandt de fælles vingeslaw og oplevede noget, de nok aldrig havde turdet drømme om; at flyve frit sammen med en artsfælle og en flok tobenede spader iført snore og nylondug.

 

26. november: Nyt rekordforsøg

Vejrudsigten for weekenden og chancen for at komme ud at flyve så elendig ud fredag aften, så det var tid til endnu en rekordjagt. Cossack spiste 20 daggamle kyllinger på et nanosekund den sidste dag i Italien og ventede grådigt på mere, da de var væk. Så fredag aften tog jeg 25 små kyller svarende til 750 gram op af fryseren og ville lade det komme an på en prøve.

 

24. november: Artikel i Cross Country magazine

Denne måneds udgave af det engelske paraglidermagasin Cross Country har sat fokus på træning af rovfugle og paragliding. Jeg har en artikel med, som kan ses under Presse.

 

23. november: Sponsored pilot

Hans havde dårligt lært af flyve, før han opnåede det. som mange af verdens bedste piloter aldrig kommer i nærheden af - en sponsor. Ledelsen i Ebeltoft Zoo, der er Hans' arbejdsplads, blev så begejstrede for den nye måde at træne rovfugle på, at de uden tøven spyttede i kassen til en spritny Zulu paraglider, Gingo sele, og et logo der er til at få øje på. Chancerne for at dele luften med en ørn eller to bliver altså ikke mindre i fremtiden...

 

23. november: Rekord gav rekord...

Nyheden om Petra og en skøn dag på Ertebølle gav rekord i hits på hjemmesiden du netop sidder og kigger på. I går var 5.400 mennekser på besøg og i gennemsnit er der godt 1.000 besøgende hver dag.

19. november: Tre hundrede og to kilometer!!!

Petra Krausova fra Tjekkiet har slået en ti år gammel verdensrekord i fri distance for kvinder. Petra fløj 302 kilometer på tværs af Nordbrasilien og ikke nok med det - på vejen havde hun sat sig et mål og slog samtidig rekorden for målflyvning på 280 kilometer. Jeg er stolt og glad på Petras vegne. Hun er efter min mening verdens for tiden bedste kvindelige paragliderpilot. Ved verdensmesterskaberne, hvor jeg mod alle odds frarøvede hende titlen som verdensmester vandt hun en task foran hele feltet af 150 piloter, så man kan ikke længere være i tvivl - Petra er en fantastisk dygtig pilot. Sjovt nok er hendes egne landsmænd de sidste til at sætte pris på Petras flyvende kvaliteter. Kvinder burde ifølge Tjekkiets to bedste og i øvrigt både sympatiske og dygtige piloter blive i køkkenet, men mon ikke de holdt lav profil, da Petra ikke alene slog kvindelige rekorder, men også de to herrers bedste distancer med mange kilometer. I samme uge sneg de sig 'kun' op på 240 km. Tillykke Petra!!!

Distanceflyvning går ud på at flyve så langt, man kan og derefter være i stand til at dokumentere det. Den mest eftertragtede rekord er fri distance, hvor man er helt uafhængig af at skulle flyve i en bestemt retning til et bestemt sted. Man skal bare flyve så langt man kan. En målflyvning er lidt sværere, fordi man før starten skal deklarere et mål og det kan nemt gå i kludder, hvis vinden drejer blot nogle få grader og dermed fører piloten ved siden af sit mål. Som Petra gjorde er det tilladt blot at overflyve sit mål og derefter gå efter en rekord i fri distance.

Den kvindelige rekord i fri distance på 285 km er 10 år gammel og blev sat af engelske Kat Thurston i Sydafrika, så det var på tide at få den tangeret. Den kvindelige målflyvning på 215 km fløj undertegnede i 2003 i Nordbrasilien. Hos mændene er tallene lidt større. Will Gadd fra Canada tilbagelagde 423 km i Texas for tre år siden og brasilianske Marcio Pinto satte sig på rekorden for målflyvning med 308 kilometer i Brasilien sidste år.

Tre af de fire rekorder er fløjet i Ceará i det nordlige Brasilien. Stedet er unikt, fordi det egentlig er flat, men meget gamle og dermed afrundede klippetoppe stikker op og gør stedet til efter min mening et af verdens smukkeste. Vinden blæser konstant og kraftigt fra øst, så efter starten fra den højeste af stedets klippetoppe, gælder det ganske enkelt om at vende snude mod vest og holde sig i luften indtil solnedgang. Finere flyvning findes ikke. Foto: Jerôme Maupoint

 

19. november: Prinsen på Ertebølle

Cossack for fuld fart efter Morten Thomassen, der for første, men nok ikke sidste gang oplevede at have en ørn filtret ind i linerne. Foto: Morten Olesen

Tilbage i kolde Danmark efter den sidste bid af italiensk Indian Summer var vi en tur i Ertebølle . Cossack havde ikke fløjet noget særligt siden den sidste dag i Gravedona, hvor han faktisk tog fusen på mig. Jeg havde glædet mig til efter den sidste flyvning i Alperne at få lov til at give ham alt det, han kunne æde og derefter sidde foran ham med en kylling, som han ikke ganske enkelt ikke kunne rumme.

Tilsyneladende naivt havde jeg 'kun' taget 20 kyllinger med. De forsvandt som sne i solen på få sekunder, og selvom han bulede noget ud, var der utvivlsomt plads til et par stykker mere. Ganske imponerende at en fugl, der vejer 2300 gram kan æde 600 gram uden at blinke. Til gengæld blev hans transportkasse noget nusset på vej hjem.

Kold og smuk dag med perfekte forhold i Ertebølle. Foto: Morten Olesen

Cossack var altså temmelig flyvesulten, da vi kom ud til skrænten. Han er helt ustyrlig bare han ser en paraglider, så jeg satte ham i luften, mens jeg gjorde mig klar. Når vi ikke længere har et kamera i hælene, kan jeg lade ham flyve så længe og hvorhen han vil, og det passer ham ganske udmærket. Eneste problem er at han ikke som alle andre overholder vigereglerne. Både Morten Thomassen og Lauri havde i korte stunder en ørn filtret lidt ind i linerne, men Cossack lod sig ikke mærke af den slags småhindringer og fløj gladeligt videre.

I halvanden time tussede han rundt og holdt øje med alt til lands, til vands og i luften, og hvis ikke han følte sig som luftens konge, så i hvert fald prinsen på Ertebølle. Se flere af Morten Olesens billeder på: www.pgnord.dk

 

 

15. november: DR-dokumentar er klar til redigering

I tre måneder har filmfotograf Anders Agerbo og DR-redaktør Anton Gammelgaard fulgt Cossack, Hans og mig i vores arbejde med at træne Cossack til at flyve sammen med mig og min paraglider. Vi startede optagelserne, da Cossack kom til Danmark den 8. august, og lørdag den 12. november fløj Anders, Cossack og jeg den sidste tur i filmens tegn i det smukkest tænkelige efterårsvejr med let termik, blå himmel og en ørn i topform.

Holdet bag dokumentaren; Cossack, Louise, Anton, Anders og Hans.

Godt 20 gange har Anders været med ude på marker, skrænter og bjerge for at filme små og store fremskridt, og ikke færre end 50 bånd venter på at blive redigeret. Alle optagelser er blevet leveret i både en dansk og en engelsk udgave, og Anton forventer, at den danske dokumentar bliver vist på DR sidst på foråret, og at den engelske er klar til filmfestivaller og det internationale marked i efteråret 2006.

 

14. november: Ørn med stjernestatus

Rygterne om at Cossack er hovedrolleindehaveren i en netop færdiggjort DR-dokumentar har spredt sig til fjerne egne af de italienske alper. De lokales interesse var enorm, da vi lørdag den 12. november filmede de sidste sekvenser. Også Cossack var begejstret - han kunne slet ikke få armene ned...

 

8. november: En ørn til at flyve termik

Hvor filen ved de det fra, de rovfugle? I går var det første gang nogensinde at Cossack fløj i bjerge, og jeg havde håbet på, at han ville følge sin meget mere erfarne termikhaj af en mor, men ak nej! I løbet af få sekunder var han et par hundrede meter højere end mig, og mens jeg langsomt sank ud af himlen holdt han højden ved starten i Gravedona nord for Como. Ikke nok med det. Han ignorerede fuldstændig at jeg var i luftrummet under ham på trods af at jeg havde noget nær en hel kyllingefarm på hånden.

På et tidspunkt opgav jeg at kalde ham til mig og satte næsen mod landingen ved siden af Como-søen, hvor jeg i enlig majestæt landede og bandede. Med øjnene rettet mod bjerget, hvor jeg sidst havde set ham, var der intet andet at foretage sig end vente. Et par gange så jeg en stor fugl kredse forskellige steder, og håbede på at det var Cossack. Det er virkelig svært at finde en fugl i bjergegne, så problemerne virkede uoverstigelige, hvis han ikke selv fandt ned, og billedet af en ørn, der var stegt på et af stedets mange højspændingsledninger poppede op efterhånden som tiden gik.

Efter en lille time begyndte jeg at pakke skærmen, som ellers skulle være hans pejlemærke, sammen for sammen med Hans at begynde den store eftersøgning. Men i samme øjeblik så jeg en stor brun fugl i et par hundrede meters højde over mig. Cossack sejlede ganske enkelt rundt og råhyggede, og lod langsomt tyngdeloven tage ham tilbage til jorden. Han er vild med at flyve i bjerge - og det kan man vel dårligt bebrejde ham!

I dag fløj vi to ture. På den første gentog historien sig. Cossack sendte mig ret tilbage til mine begynderdage i konkurrenceflyvning, hvor man kun misundeligt kunne følge de dygtige med blikket, se sig slået med mange længder og ellers søge efter et sted at lande. Møgørn! Han kom tussende ned efter en halv times tid og var stolt som en pave. Og det var jeg også lidt. På andenturen fulgtes vi ad. Cossack kom ind til hånden nogle gange, og han var rigtig sød til at vente på den gamle 'tante.

Hans og Babushka er heller ikke til at styre. Hans har fløjet fire ture fra omkring tusind meters højde og ned til landingen ved søen, så der er virkelig kommet luft under falkoneren. Hvis vejr, mand og ørn holder stilen, skal de flyve en tur sammen, for man kan jo ikke bare flyve uden af have en ørn ved sin side. Især ikke når man har fået styr på det at starte og lande. Babushka holder som den eneste poterne på jorden - det meste af tiden i hvert fald. Hun har fundet ud af, at sådan en fin skrå mark er alletiders, når man vil lege rullepølse. Hun lægger sig ned på siden, ruller et par meter ned ad skråningen, får styr på mave og lemmer og løber op igen for at gentage øvelsen. Hvem siger, at hunde ikke har humor.       Babushka og Hans klar til start.

 

2. november: Hans i høj stil

I løbet af november måned drager Hans, Cossack, Babushka og jeg til Italien for at få rigtig bjergluft under vingerne. Målet er selvfølgelig at få fløjet, spist pizzaer og nydt de sydlige himmelstrøg, og om alt går vel lander Cossack på Hans' hånd, mens de er i luften. Det bliver spændende at se, hvordan de to herrer reagerer på den konstellation - om Cossack overhovedet vil flyve hen til Hans, og om Hans kan flyve med én hånd samtidig med at have en ørn siddende på den anden hånd.

 

Tilbage til arkiv